AKI Nyhedsbrev August 2015



 

NYHEDSBREV AUGUST 2015


Gæst,

LOKALE KRÆFTER PÅ SPIL

SÆSON 2015/2016

Aktiviteter i lokalområdet


Stifinderstafet
Har du lyst til at dele din gåtur med andre? Vi kender nok hver især en eller flere ruter, som er kortere eller længere. Jeg tænker, at vi med fælles hjælpe kunne skabe et bedre kendskab til vores lokalsamfund ved at dele disse ruter med hinanden. Frisk luft og motion skader ikke og socialt samvær er altid hyggeligt. Jeg forestiller mig, at vi går mandage i ulige uger fra kl. 19 og ca. en time frem med opstart i uge 37. Første gang med udgangspunkt fra gl. Aulby Skole. Har du lyst til at gå med, så tilmeld dig hos Mette Klinkby, 2146 2297

Syning - mormorgruppen
Har du lyst til at sy patchwork på maskine, så gør ”mormorgruppen” det på gl. Aulby Skole tirsdage i lige uger kl. 15:00 - 17:30. Første gang tirsdag den 15. september. Der er ingen underviser på holdet, kun en tovholder. Pris 50,- for en sæson (kontingent til AKI) Nærmere oplysning fås ved Grethe Feddersen telefon 6440 2179 /4019 5179

Pileflet
Pilefletterne i Nordvestfyens Flettekreds fletter på gl. Aulby Skole hver anden lørdag, med opstart 12. september. Alle, øvede som nybegyndere, er velkomne, der er dog ingen undervisning. Medbring selv pil og værktøj, samt kaffe og mad til eget forbrug. Vi fletter alle ulige uger fra kl. 9.00 til kl. 16. 30. Dog fletter vi ikke i december måned. Kontakt Heidi Jähne 2210 7166 for mere info.
 

Hold i sæsonen 2015-2016


Hoppelopperne
Hoppelopperne er for de 3 - 5 årige (for dem, der endnu ikke er startet i skole). Vi skal hoppe, løbe, trille, synge og lave gymnastik på måtter og redskaberne i salen. Vi vil lege med småredskaber, så som bolde, ærteposer, tøndebånd og meget mere. Vi vil også øve de grundlæggende springteknikker (opspring, håndstand og rulle).
Vi træner onsdage kl. 16.45 til 17.45 i multisalen på gl. Aulby Skole.
Første træningsdag er onsdag den 9. september.
Trænere: Katrine Dal, Hannah Madsen og Birgitte Kjeldgaard (tlf. 2144 1261).
Pris 350 kr. inklusiv opvisnings t-shirt.

JumpFrogs
Børnegymnastik for drenge og piger (0.-3. klasse) med fokus på springgymnastik, hvor vi træner kolbøtter, vejrmøller, kraftspring, flik-flak, salto mv. Og for at kunne springe højt og flot, træner vi også grundteknik, balance, smidighed, styrke, mod og vilje. Det bliver sjovt, varierende og lærerigt for alle - såvel for nye som for mere erfarne gymnaster. 
Vi træner om tirsdagen i tidsrummet kl. 16.45 - 17.45 i multisalen på gl. Aulby Skole.
Første træningsdag er tirsdag den 8. september. 
Trænere: Erik Sørensen, Mette Løkke, Maria Enemark og Frants Torp Madsen (tlf. 5167 7896).
Pris 350 kr. inklusiv opvisnings t-shirt.

Akro-BATS
For alle piger og drenge fra 4. klasse, der har lyst og mod på udfordrende bevægelse, balance, spring og styrke. Vi tager udgangspunkt i airtracken, men vil også have trampolin og gymnastikserier på programmet. Alle er velkomne. Øvede som uøvede.
Første træningsdag er tirsdag den 8. september kl. 17.45 til 19.15 i multisalen på gl. Aulby skole. 
Trænere: Mathias Hansen, Sidsel Højlund, Peter Kristiansen, Pernille Hartmann (tlf. 2790 0619). 
Pris for hele sæsonen 350 kr. Til opvisningen må der dog forventes en lille egenbetaling for opvisningsdragt.

Mave baller lår
Mandage fra 17.30 til 18.30 i multisalen på gl. Aulby Skole vil Bitten fortsætte med sit populære træningsprogram, der styrker både her og der og giver sved på panden. Start i uge 37, betaling er 15 kr. pr. gang man møder op.
Træner og kontaktperson: Bitten Krabbe: 6440 2260.

Zumba
Hver onsdag kl. 17.45-18.45 er der zumba for alle i multisalen på gl. Aulby Skole. Instruktør er Lillian Madsen. Opstart onsdag den 9. september, men nye kan starte hver gang. Du betaler 35 kr. pr. gang du møder op. Der er ingen abonnement eller klippekort.
Kontaktperson: Regitze Tilma. 5194 5773.

Badminton for børn
Torsdage fra 17 - 18. Vi følger op på sidste års træning og fortsætter med at øve grundslag, som omdrejningspunktet i spillet på gl. Aulby Skole. Der er også tid til leg, hygge og ”rundt om nettet”. Nye spillere kan også være med. Efterhånden bliver vi bedre til at tælle point og spille rigtige sæt. Opstart uge 37. Pris 350 kr. Træner: Flemming Rasmussen, famrasmussen@profibermail.dk, tlf. 2020 5578.

Badminton
Vi har reserveret de vanlige tider til badminton i multisalen på gl. Aulby Skole. De spillere, der spillede sidste år, får første bud på tiderne og bedes sende en mail og tilkendegive, at de vil spille igen i år. Andre spillere kan henvende sig til undertegnede for at høre om mulige tider. Er du interesseret i at spille badminton, men ikke har nogen at spille med, så forsøger jeg gerne at formidle kontakt til andre spillere (gælder også ungdoms spillere). Jeg hører også gerne, hvis du har lyst til at hjælpe med ungdomsarbejdet.
Kontakt Flemming Rasmussen, famrasmussen@profibermail.dk, eller tlf. 2020 5578.

Hvor der ikke står andet, så er første gang en prøvegang og mødested er ved gl. Aulby Skole/
Videncenter Vejlby. Hold opstart er i uge 37. Mød op og se om det er noget for dig.
Læs mere om AKI på vores hjemmeside: www.aki01.dk
 

AKI – hvem er vi?

AKI er en paraplyforening for de lokale aktiviteter, der findes i gl. Aulby skoledistrikt, dvs. Røjle, Vejlby, Aulby, Kustrup, Røjle Skov, Vejlby Skov og omegn. Vores mål er at bringe lokalsamfundet tættere sammen og gøre det til et aktivt lokalområde med mange muligheder.

Medlem?
Deltager du i en aktivitet i foreningen betaler du automatisk kontingent. Men vil du være støttemedlem, så indbetal til 9050 45 71 64 41 72 Spar Nord. Husk at sætte navn, adresse tlf.nr. og fødselsår på din indbetaling. 
Det koster kun 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn under 14 år.

Se mere om AKI og lokalområdets aktiviteter på www.aki01.dk

Fælles Facebookside - Lokalaktivisterne:
Vi har lavet en Facebook side, som hedder ”lokalaktivisterne” – her vil vi hele tiden
opdatere, hvad der sker i lokalområdet og hvornår. Vi har valgt denne form, fordi det
er en let måde at få kommunikeret med mange – og alle kan tilføje arrangementer,
kommentarer mm. Så søg den og meld dig til gruppen – og anbefal den gerne til
andre, der bor i lokalområdet.

AKI Nyhedsbrev
Ønsker du at modtage AKIs nyhedsmail, med info om aktiviteter i foreningen, så kan
du tilmelde dig nyhedsbrevet på hjemmesiden www.aki01.dk
Du er selvfølgelig velkommen til at videresende nyhedsbrevet til andre som kan være interesserede. 
 


Mvh

AKI - Aulby Kultur- og Idrætsforening
 

-----------------------------------------------------------------------------------------
Frameld nyhedsbrev?
Powered by AcyMailing